Varmepumper
Vi er anbefalet installatør hos Findvarmepumpe.dk
Varmepumper: godt for miljøet og for din pengepung
Varmepumper er en energieffektiv løsning, fordi de leverer op til 5 gange så meget varme, som de anvender i el.
At skifte til vedvarende energi behøver derfor ikke at være en stor
økonomisk investering.
Faktisk er det modsatte tilfældet, når det kommer til varmepumper.
Og nu kan du ansøge om tilskud på op til 37.000 kr. fra staten, når du skifter fra at opvarme dit hjem med olie, gas, biobrændsel eller elvarme til varmepumpe.
Hvordan virker den så?
En varmepumpe består, kort sagt, af en indedel og en udedel. Indedelen placeres typisk i dit teknikrum hvor din nuværende opvarmningskilde er placeret. Udedelen placeres udvendig på/ved huset.
En varmepumpe kan forstås som et omvendt køleskab, om man vil. Fordamperen i udedelen optager den varme, der naturligt findes i luften (fungerer selv i minusgrader) kompressoren overfører herefter varmen til indedelen (kondensator) som så afsætter varmen i dit radiator- eller gulvvarmesystem.
Hvilke fordele er der ved at vælge en varmepumpe?
Varmepumper er – relativt set – ikke særligt dyre. Dette skal naturligvis sættes i forhold de penge, du sparer, ved at bruge en varmepumpe i stedet for olie, gas og deslige.
Du kan opnå en besparelse på op til 50% på din varmeregning. Så er investeringen hurtigt tjent hjem. Det er godt både for miljøet og din pengepung!
Derudover er varmepumperne ikke længere hverken særligt store eller støjende. De fås nu i moderne designs, der fint kan passe ind i selv det mest tjekkede hjem
Hvad får du ud af at vælge en varmepumpe?
Når du skifter til varmepumpe, kan du gøre det med god klima-samvittighed. Det er blandt andet også derfor, at du kan få tilskud fra staten til omlægningen.
Derudover kan du, som nævnt, spare op til 50% på din varmeregning. Og de penge kan du så bruge på langt sjovere ting: restaurantbesøg, investeringer eller en lidt federe vinterferie.
Hvorfor vælge os?
Hos Ole Hemmingsens VVS har vi specialiseret os i rådgivning om- samt montage af varmepumper. Vi laver både montering i nye huse men også udskiftning fra anden varmekilde til ny varmepumpeinstallation.
Vi er altid klar med gode råd og vejledning. Og det koster ikke noget at spørge.
Som en selvfølge, lægger vi stor vægt på den håndværksmæssige kunnen og arbejdet udføres altid i tæt dialog med vores kunde.
Hemmingsens VVS er altid klar med gode råd og vejledning
Her hos Hemmingsens VVS rådgiver vi altid vores kunder til den bedste løsning, og vælger du altså at gøre brug af vores varmepumpe, får du en specialiseret montering eller ombytning fra anden varmekilde til ny varmeinstallation.
Vi ønsker kun at fremstå som en kvalitetsbevidst samarbejdspartner, og det gør vi blandt andet ved at udføre alle opgaver indenfor VVS-faget til punkt og prikke.


Skal vi tage en snak?
Har du spørgsmål til vores montering af varmepumpe, eller ønsker du blot at få et uforpligtende tilbud eller nogle gode råd, skal du være velkommen til at give os et kald på
40 37 02 16 eller 28 12 54 20.
Du kan også sende os en mail på kontakt@ohvvs.dk
Ellers du kan udfylde vores kontakt formular. Vi står altid klar med gode råd og vejledning, og vi glæder os til at høre fra dig.